Udvikling af fællesskabende praksisser handler om:
- at forebygge mistrivsel og udskillelsesprocesser ved at udvikle pædagogik og didaktik, der er fællesskabsopbyggende, hvor alle børn og unge kan opleve at bidrage, høre til og have værdi – og dermed får bedre mulighed for læring, udvikling og samarbejde med andre
- at inddrage og arbejde ud fra børnenes perspektiver, interesser og engagementer, særligt i de situationer, hvor børn og unge har det svært
- de voksnes muligheder for at samarbejde på tværs af forskellige fagligheder og positioner – dvs. hvordan lærere, pædagoger, skoleledelse, PPR, konsulenter, ledere og chefer i forvaltningen kan udvikle nye samarbejdsformer med det formål at skabe nye og flere deltagelsesmuligheder for børn og unge – og særligt i de situationer hvor et barn føler sig udenfor eller på forskellige måder oplever skolevanskeligheder eller marginalisering – eller af de voksne bliver oplevet som ´en der er vanskelig at inkludere´
Udvikling af fællesskabende praksisser handler både om at tilrettelægge aktiviteter og forløb i undervisning og fritid, der skaber tilhørsoplevelser og tilbyder nye og flere deltagelsesmuligheder for børn og unge – og det handler om at udvikle samarbejde, hvor det bliver muligt for de voksne at lave analyser af vanskelige situationer, trække på hinandens forskellige perspektiver og fagligheder, udvide snævre normalitetsforståelser og få blik for problemforståelser, der er blevet individualiseret – og samarbejde om at gentænke dem, så sociale samspil og kontekstens betydning inddrages i både analyser og i pædagogiske tiltag.
Download artiklen: Madsen & Kousholt (2025). Udvikling af fællesskabende praksisser i skole og fritid